Angera – Rocca Borromeo – “The doll castle”

Rocca Borromeo ved Lago Maggiore er et slot plantet oppe på bjerget i byen Angera, hvorfra man har en storslået panoramaudsigt over Lago Maggiore.

Det siges, at i middelalderen var slottet “Rocca Borromeo” en vigtig fæstning, hvorfra al trafik både på vandet og på land blev kontrolleret. Og det kan man godt forstå, når man står og kigger fra slottet ud over Lago Maggiore med det krystalblå vand og de små huse, der ligger nede langs skråningen af bjerget.

IMG_5359 (2) IMG_5386Så snart du starter opstigningen til slottet, har du en smuk udsigt over Lago Maggiore. Og der er skilte, der viser vejen til “Rocca Borromeo” – en vej der snor sig op og rundt i små gader og gyder, der senere bliver afløst af henlagte brosten. Det tager cirka 20 minutter at gå derop, hvilket må siges at være kort tid for til gengæld at se og nyde en storslået udsigt.

Rocca Borromeo

Rocca Borromeo blev bygget i det 12. og 13. århundrede af Visconti familien, som var én af de mest indflydelsesrige familier i Milano – men kom i 1449 i hænderne på den berømte Borromeo familie, hvis magt var og er koncentreret i og omkring Lago Maggiore.

Slottet indeholder antikke møbler og kunst fra det 12. og 13. århundrede. Det specielle er, at møblerne ikke er hegnet ind, så man kan gå rundt og røre et stykke … fortid.

Dukke-slottet

IMG_5375 IMG_5377 (2)På slottet har du mulighed for at se en stor samling antikke dukker, hvis historie skal findes mange hundreder år tilbage. Dukkerne repræsenterer alle en del af hele verdenen i alle regnbuens farver. Personligt har jeg aldrig set så mange dukker samlet på ét sted. Nogle af dukkerne kan ligefrem bringe minder frem fra ens barndom, hvor man sad hjemme hos sine bedsteforældre og legede med dukker, der ikke kunne andet end at bevæge benene og armene lidt.

IMG_5378 (2) IMG_5382 (2)Udstillingen er ligeledes sjov for børn, der aldrig bliver trætte af at se på dukker og legetøj – også selv om det hele er pakket væk bag glas. Der er endda nogle opstillede skærme, der viser dukker sammen med en musik, der fylder rummet.

 

 

Panoramaudsigt på et “dukke-slot”

Vi var der en almindelig torsdag og havde stort set slottet for os selv. Så har man lyst til at komme op og se en storslået udsigt over Lago Maggiore uden at skulle dele udsigten med mange andre turister. Se dukker århundreder tilbage fra hele verdenen som både favner den voksne som børnenes interesse – alt sammen til 9,50 euro pr. voksen og 6,00 euro pr. barn – så er Rocca Borromeo stedet.

Vil du vide mere så gå ind på http://www.borromeoturismo.it

 

 

 

Skriv et svar

Dansk Dansk English English Italiano Italiano