As an expat in Italian

  1. Det er vigtigt, at du gør dig nogle tanker om – gerne inden du rejser – hvad du vil bruge din tid på i udlandet, når hverdagen rammer dig på et tidspunkt. Det sker typisk efter 6-12 mdr. Så er “honey-moon” overstået. Alting er kørt i stilling og kommet i faste rammer og rutiner, og det er på dét tidspunkt, at du højst sandsynligt vil stille dig selv spørgsmålet … “Og hvad skal jeg så nu?”… “Hvad med mig?” … “Hvad skal jeg lave?”
  2. Du skal være klar over og affinde dig godt med, at dit primære job som medrejsende ægtefælle er; jobbet som husmoder (casalinga). Det er dit primære job nu.
  3. Det sekundære “job” skal være dét, der får dig til at stå op om morgenen. Dét du brænder for og er lykkelig over, at du nu kan få tid til at prøve, udforske, lære, studere – what ever – ….. – for du vil opdage, at jobbet som husmoder som oftest ikke dækker alle dine behov. Du har brug for noget, der er “dit”.
  4. Og så skal du vide, at fordelene ved at være expat sammen med andre expat er, at hjælpsomheden og forståelsen for hinanden og hinandens udfordringer er enorm. Større venlighed og rummelighed findes ikke, som den der er i expat miljøer.
  5. Ulempen ved expat livet er, at folk kommer og går, hvilket betyder, at der som oftest ikke knyttes dybe bånd mellem expat. Man kender en masse mennesker overfladisk – men ikke i dybden.
  6. Er der mulighed for at melde dig ind i en velgørenhedsorganisation, så er det en oplagt mulighed for at møde som oftest andre expat. Det kan være et “short-cut” til et socialt liv.
  7. Ikke overraskende så er det altid en god idé at melde sig ind i sportsforeninger, fitness centre osv. Det er en nem måde at møde nye mennesker, og man kommer hurtig i snak med folk, når fællesnævner er sport.
  8. Endelig er tilmelding på sprogskoler altid en oplagt mulighed for at møde nye mennesker, hvilket oftest ligeledes er et sted med mange expat.

Skriv et svar

Dansk Dansk English English Italiano Italiano