Italian school

Italienske skoler er, som skolerne var i 60’erne i Danmark. Der hersker disciplin, ro og respekt i klasselokalerne. De får karakter fra 1. klasse, og en dag uden lektier eksisterer ikke!

Lad mig præsentere vores italienske skole. Børnenes skole er en lille italiensk skole beliggende i en lille landsby. Skolen har fra 1. til 5. klasse inkl. en børnehave. I Italien har man ikke O. klasse. Så børnene starter i 1. klasse i det år, de fylder 6 år. Jonathan er således på sit 2. skoleår, og Josephine sit 4. skoleår.

DSC05531En beskrivelse af deres skole må starte med begyndelsen af dagen, hvor de møder ind. Fra kl. 8.00 til 8.05 er porten åben. Derefter lukkes porten, og kommer du senere, må du ringe på og næsten skamfuldt aflevere en seddel med begrundelse for forsinkelse.

Der er ml. 23-28 elever i klassen. Den enkelte lærer har typisk 3-4 forskellige fagområder, vedkommende skal dække. Læreren omtales ved “Maestra”, og respekten er enorm overfor lærerne.

Én dag spurgte jeg fx. Josephine, hvad der skete, hvis der var larm i klassen? Hun kiggede underligt på mig og spurgte: “Hvad mener du med larm, mor?”.

Et skoleskema for 2. og 4. klasse – (hvilket svarer til 1. og 3. klasse i Danmark) – ser således ud:

Forår 2016 242

Forår 2016 241

Skoledagen er fra 8.05 til 13.05 mandag, tirsdag, torsdag og fredag. Onsdag fra 8.05 til 16.05. Man kan så vælge at forlænge dagen med “dopo scuola” fra 13.05-15.00, hvor de spiser fra 13 til 14 – og derefter frikvarter = leg (ude eller inde) fra 14-15. Har man valgt “dopo scuola lungo” laver børnene lektier fra 15-17.30, hvor skolen lukker. Der er én lærer til de typisk 15-20 elever, der har ønsket at lave lektier i skolen.

Ved afhentning af barnet er der ligeledes bestemte tidspunkter for afhentning. Når man fx. henter sine børn kl. 16.05 ved den lange dag onsdag, så følges hele klassen ud til porten sammen med deres lærer. Porten åbnes, og hvert barn bliver guidet hen til den respektive forældre eller bedsteforældre, som det også tit er. Når hele klassens børn er afleveret, så kommer næste lærer ud med sin klasse (gående to og to) og det hele starter forfra.

Efterår 2014 145Henter man sit barn kl. 16, kan man få lov til at gå ind i skolens hall. Så vil en pedel ringe fra hall’en til læreren, der laver lektier med børnene for enden af gangen og bede om, at barnet kommer. Billedet illustrerer afstanden fra opringning til klasselokalet for enden af gangen ……. I say no more!

Undervisning er præget af en indlæring, der foregår oppe på tavlen. Læreren forklarer, og eleverne noterer. Der er også noget udenadslære, hvilket kan være alt fra tabeller til lange tekster, rim eller sange, der skal læres udenad. Der er lektier hver dag. Som oftest er det et sted mellem 1-2 timer. Italiensk og matematik er helt klart 1. prioritet. Allerede i 1. klasse (dvs. O. klasse i Danmark) skriver de skråskrift og kan læse let-læselige bøger. I 2. klasse (dvs. 1. klasse) laves der grafer og regnes med decimaler.

Der bliver givet karakter 2 x om året (1 til 10) fra 1. klasse. Det betyder, at de løbende har prøver og test for at se, hvor de ligger.

Sammenligner man niveauet af norditalienske skoler (fra 1 til 5 klasse) med danske skoler er niveauet betydelige højere, hvilket efter min bedste overbevisning skyldes:

  • Man vægter undervisning i italiensk og matematik meget højt.
  • Alle fag (minus gymnastik) er faglige – og praktiske fag eksisterer stort set ikke.
  • Respekten for læreren er stor. Der skal ikke bruges tid på at få ro i lokalet.
  • De laver mange lektier – og disciplinen omkring lektier er høj.
  • Der er ikke temadage, udflugter og andre aktiviteter eller lignende i løbet af skoleåret.
  • De har 28 undervisningstimer om ugen.

Og så er det da tankevækkende, at man i italienske skoler ikke kender til ADHD-børn eller har børn, der skal bruge høreværn for at kunne koncentrere sig!

6 Replies to “Italian school”

  1. Jill Toft hansen siger: Svar

    i Dk har eleverne nu også min. 28 timer om ugen – flere i udskolingen. Dansk og matematik vægtes ligeledes højt, dog ikke så højt, at der ikke er plads til kreative fag (noget der i mine øjne godt kunne levnes endnu mere plads til!) i dk er alle fag, undtagen idræt, også eksamensfag – der gives dog karakter i idræt. Udflugter er på mine børns skole, skåret ned til et sørgeligt minimum, men på den skole hvor jeg arbejder, ser det indtil videre bedre ud. Jeg bruger stort set ikke tid på at skabe ro i min klasse og jeg fornemmer, at mine forældre har stor respekt for mit arbejde, men de er selvfølgelig heller ikke danske
    Jeg ved, at man i Frankrig heller ikke rigtigt kender til ADHD. Det kan der være mange grunde til – personligt tror jeg, at bl.a medicinalindustriens magt hænger sammen med de mange ADHD diagnoser. I min karriere har jeg flere gange set børn og unge få ændret en ADHD diagnose, efter at andre havde “kikket på” dem.

    Som lærer er jeg selv glad for at arbejde på en måde hvor omgangstonen i min klasse er præget af venlighed, humor, kreativitet og er familiær. Jeg vil ikke kunne se mig selv i en rolle, hvor eleverne omtaler mig fru og rejser sig op når jeg kommer ind ad døren. Ligeledes ved, vi at det er den som arbejder, der bliver kogere – derfor prøver jeg at reducere min tavleuv. da det jo mest er mig selv der arbejder i den uv. form.

    I den nyligt offenliggjorte “lykkeundersøgelse” ligger Sverige, Danmark og Finland på 1. Pladsen. Alle tre lande med ret ens skolesystemer, det svenske og det danske dog for nyligt reformeret med bl.a flere timer til eleverne og mindre forberedelse til lærerne. Findland udskiller sig ved at have færre undervisningstimer til eleverne, mere tid til forberedelse og højere løn til lærerne. Finland ligger desuden meget højt i undersøgelser der vurderer elevernes faglige evner – højere en dk.
    Italien deler en 19. Plads sammen med Litauen. Og det på trods af, at Italien har vin, sol, pizza og Eros Ramazotti

  2. Hvor fedt med en kommentar Jill. Tak søde. Jeg bliver dog lige nødt til at supplere med, at jeg ikke med indlægget siger, at det danske skolevæsen er mindre godt end det italienske. Hvis jeg bare kunne “klone” de to skolesystemer, så havde vi efter min opfattelse en perfekt skole.

    Når det er sagt, så læste jeg også lykke-undersøgelsen og speciel med stor interesse omkring det finske skolesystem, og hvorfor de ligger så højt på faglighed og lykke. Men som jeg læste det, så var det jo hele opfattelsen og indstillingen til skolen, som var radikalt anderledes end vores. Og ja lærerne fik en betydelig højere løn, fordi uddannelsen som lærer tog 6 år i Finland.

    Grunden til at Italien lå nr. 19 var, efter italienernes egen mening, at SydItalien er talt med i undersøgelsen. Og der er stor forskel på norditalienske og syditalienske skoler. Så syd trækker altså ned.

    Måske jeg skulle komme med et blog indlæg i nær fremtid, hvor jeg beskriver, hvad Danmark kunne lære af det italienske skolesystem og omvendt. Altså efter min opfattelse ….

  3. Jill Toft hansen siger: Svar

    Enig, vi kan absolut lære af hinanden. I min verden er Italien livsnydende 🙂 både i nord og syd! Italien har også stolte familietraditioner, vi helt sikkert kan lære meget af. Rigtig mad i skolen, dette har længe været en kæphest for mig.
    Til gengæld mener jeg, at italienerne og andre kan lære af den demokratiske ånd vi prøver at bibringe vores elever i skolen, gennem samtale og troen på ligeværd. Kreativiteten og den legende tilgang til det faglige er absolut også et sted vi står stærkt! Det er nok ikke helt tilfældigt at lego er sprunget ud af Danmark.

    Som jeg ser det, er store dele af det danske skolesystems egenart pt. truet. Flere og flere test indføres, skoler rangordnes efter det, der kan måles (ikke meget af det som virkeligt er vigtigt her i livet kan måles – derfor gøres det målbare vigtigt!), flere børn melder fra på fritidsaktiviteter pga. den lange skoledag (det danske foreningsliv! Også en vigtig brik i fortællingen om det danske!) absolut ikke noget der er befordrende for de danske drenge fra 6. Kl og op som allerede var skoletrætte før reformen.

    Jeg tror der er mange brikker at undersøge i forhold den opfattelse af lykke, som der er målt på – vildt spændende at dykke ned i, og hvis nogle finder ud af hvilke parametre der gør udslaget, ja så lad os endelig få noget mere af det! Personligt er jeg ret lykkelig når jeg er i Italien, men jeg skal jo heller ikke arbejde eller gå i skole der 😉

  4. Charlotte fransiska siger: Svar

    Hej Charlotte
    jeg bor i milano og søger skole til at forbedrer mit italienske. dansk / italiensk. kender du nogle steder nær milano
    vh. Charlotte

    1. Desværre – jeg kender kun til mit eget område Varese. Sorry …

  5. […] Det er selvfølgelig en lang diskussion om, hvorvidt man burde respektere sine forældre mere, end man gør i Danmark – men der er i hvert fald ingen tvivl om, at man har en respekt overfor “ældre end én selv”, som man ikke har på samme måde i Danmark. Se for eksempel mit indlæg om de italienske skoler og respekten for lærerne: her […]

Skriv et svar

Dansk Dansk English English Italiano Italiano