La Festa di San Martino

Hvis du kan lide en god historie tilført et glas vin brulé i den ene hånd og lidt ristet kastanjer i den anden, mens du ser på flyvende lanterner, der stiger til vejrs i mørket – så er du hermed inviteret til “Festa di San Martino”.

”Festa di San Martino” bliver fejret omkring den 11. november i Italien. Det er en fejring af en legende fra år tilbage, der fortæller, at…

Det var en mørk og kold dag i år 316 e.Kr.

Det var den 11. november. En kold og regnfuld dag da Martino – en romersk soldat – kom galoperende på sin hest iført en kappe. Da mødte han en nøgen forfrossen tigger, der kom vaklende på sine kolde bare fødder hen ad gaden. Martino ønskede at hjælpe ham, men havde hverken penge eller andet at tilbyde ham. Da sprang han af sin hest og med sin sabel, skar han halvdelen af sin kappe over og forærede tiggeren den ene del af kappen, så han ikke ville dø af kulde. Martino galoperede, glad for at kunne hjælpe, videre på sin hest, da vejret pludselig blev varmere. Skyerne forsvandt, og solens stråler brød frem fra en blå himmel.

Om natten drømte Martino, at gud viste sig i hans drøm og fortalte, at det var ham, der var tiggeren og næste morgen, da han vågnede, var kappen hel igen.

Historien fortæller videre, at Martino år senere ”omfavnede” kristendommen og blev præst og derefter biskop. Da han døde, blev han lagt i en båd ude i en flod, og folk fulgte ham langs floden med tændte lanterner.

“Festa di San Martino” er en stor festdag i Italien

Vi havde valgt at fejre dagen på børnenes lokale italienske skole, hvor man havde inviteret alle forældre og børn til ”Festa di San Martino”. Vi skulle komme en søndag eftermiddag medbringende et tomt syltetøjsglas, så børnene kunne lave en lanterne ved at klistre papir rundt om syltetøjsglasset og påføre ordet: pace (= fred). Imens børnene så sad og klippede og klisterede, så kunne de voksne meget passende gå udenfor og nyde noget vin brulé (varm rødvin med æblestykker i), noget varm kakao og ristet kastanjer.

img_3278Da børnene havde fået lavet deres lanterne, (nogle mere dekorative end andre), så kom 3 mænd iført en kappe og spillede julemusik på et musik instument. En ”ridder” iført en rød kappe og en hjelm kom gående ind i skolegården (sidste år var han på hest, blev jeg fortalt), og alle fulgte efter ham ned til den lokale kirke, hvor alle børnenes lanterner  blev tændt. På det tidspunkt var det ved at være mørkt, så det var et smukt syn at se alle komme gående på vejen med tændte lanterner, mens musikken spillede.

 

Flyvende lanterner og et øjeblik af nydelse

Tilbage i skolegården var det nu tid til den sidste aktivitet, som var den mest spændende taget børnenes høje glædesudbrud i betragtning.

img_3283

 

 

 

 

 

 

Der blev nemlig tændt lanterner i papir, som skulle flyve til vejrs, hvilket var et smukt og stemningsfyldt øjeblik at stå dér i tusmørket og se de lysende lanterner flyve højere og højere op på himlen samtidig med, at man kunne se børnenes glæde over opstigningen. Skønt øjeblik!

img_3284

 

 

 

 

 

 

 

 

Og således sluttede “Festa di San Martino” for os. Den hjemmelavede lanterne blev bragt med hjem, og hvor den nu står og lyser på kaminen hver aften med ordet: fred!

 

 

 

 

Skriv et svar

Dansk Dansk English English Italiano Italiano