Borgo di Mustonate

Monta Rosa

I en rejseguide vil man ikke finde dette område ”Borgo di Mustonate” (borgo = landsby) – da det er en lille landsby beliggende i Lombardiet, som man ikke lige kommer forbi, medmindre man kender stedet. Det ligger dog yderst centralt tæt på motorvejen A8 Milano og kun 3 km. fra Varese By, der med sine ca. 80.000 indbyggere må høre under betegnelsen ”større byer” – og bestemt er et besøg værd.

127Monta Rosa 

Borgo di Mustonate er en lille perle, der ligger ca. 2 kilometer oppe af en bjergskråning, hvilket giver den en fantastisk panoramaudsigt ud over én af de 7 store søer i norditalien; Varese Sø samt det næststørste bjerg i Europa; Monta Rosa (oversat = det lyserøde bjerg). At bjerget hedder ”Monta Rosa” forstår man godt, når man ser en solnedgang, eftersom himlen bliver oplyst af et lyserødt skær, og man et øjeblik glemmer alt omkring sig, eftersom man må give sig hen til det smukke aftenbillede, der tegner sig lige for øjnene af én. Men tilbage til området Mustonate, der er en landsby, hvor man har kombineret det landlige med det moderne i en smagfuld indpakning – ikke mindst takket været den uspoleret men dog yderst velpasset natur, der er ligger lige for fødderne af én.

Borgo di Mustonate har efter min opfattelse sin berettigelse i enhver rejseguide, da det er et idyllisk smukt og charmerende område, hvilket mange italienere har fundet ud af, og derfor er det meget velbesøgt i især weekenderne, hvor italienerne kommer og nyder den idylliske natur med udsigten til Monta Rosa samt benytter sig af muligheden for indtagelse af lokale smagsprøver på den lille café ”Osteria Stables”.

Café “Osteria Stables” 

Denne café er samlingssted for mange italienere både i hverdagene og især i weekenderne, hvor der kan være fuldt hus udenfor, og hvor man har rig mulighed for at mingle sig med de lokale og føle sig bare en lille smule som en italiener. Caféen tilbyder morgenmad, lette frokoster og snacks. Det er dog vigtigt, at man kommer til ”spisetiderne”, da der er gæster, der er kommet kl. 11 og har spurgt efter sandwich, hvilket blev afslået, da det var for tidligt (selv om sandwichen lå fremme). Er kommet tilbage kl. 16 og har spurgt efter sandwichen, hvilket atter blev afslået, da nu var det ”for sent”, hvortil den amerikanske gæst sagde: ”Jamen sandwichen ligger jo lige dér ?” og svaret med et smil på læben var: ”This is not America”. Er man til grappa, er det et must at smage deres lokale ”Amandola Grappa di Moscato d’Asti”, der fås i forskellige kvaliteter.

104Restaurant “Tana d’Orso”

Det specielle ved denne lille landsby, der tæller ca. 35 huse, er den meget gennemførte renovering af facaderne, der præger alle bygningerne i landsbyen og giver et ens indtryk, hvilket sammen med den velholdte natur omkring stedet gør, at man godt kan forstå, at det er et yndet bryllupssted. Næsten hver fredag og lørdag i sommersæsonen afholdes der bryllup på restauranten ”Tana d’Orso” (oversat: bjørnens hule) og mange gæster vælger at starte på den lille café 50 meter fra restauranten og derefter gå over og spise på restauranten.

Restauranten ”Tana d’Orso” er centralt beliggende i landsby og kan huse op til 160 gæster, hvad enten det er til reception, bryllup eller gallamiddag. Restauranten er åben ud til en stor terasse, hvor det er oplagt om sommeren at slå pavilloner ud og nyde en aperitif. Ovenpå kan man stå på en balcon og nyde en panoramaudsigt over Varese Sø og hele det grønne område. Maden er italiensk og er i gruppen ”mellemniveau”, men udsigten er på det høje niveau. Åbningstiderne er alle dage fra 12-15.30 og 19-24 – minus onsdag, hvor der er lukket. Mere information findes på: www.ristorantetanadorso.it

123Stutteriet med fint besøg 

Ud over restauranten og caféen så tæller området også en sød lille kirke ”St. Anthony”, hvor der er åbent hvert dag samt et stort stutteri ”Mustonate Stables Equestrian Center”, der har en galopbane på 1200 meter til træning af heste og rytter, hvilket ligger lige op af caféen. Stutteriet må siges at være Borgo di Mustonate’s hovedattraktion, der huser op til 125 heste af fineste stamme, og som selveste Robert F. Kennedy har besøgt. Endelig ikke at forglemme så ligger Borgo di Mustonate tæt på Varese Sø. Den er i omkreds 28 km. lang – og det ved man meget nøjagtigt, eftersom der er cykel/løbe/gåsti hele vejen rundt, hvor der er afmærket kilometer skilte. Leje af cykler findes ved søen, hvis man har lyst til at kombinere en smuk naturoplevelse med motion.

Leje af lille hyggeligt gæstehus

Har man fået lyst til at blive i Borgo di Mustonate én eller flere dage er der også mulighed for det. Der er nemlig 2 gæstehuse ”Guest House of Pleasures Campestri”, der står til rådighed året rundt, og hvor man kan leje sig ind og dermed nyde den unikke mulighed for kombinationen af at ”bo på landet” med moderne faciliteter i ét med den smukke natur, der rammer én gang på gang. Boligerne er begge meget charmerende – og mere information finder man på www.info.borgodimustonate.it, hvor man kan booke online.

125Et besøg værd 

Så derfor … har man lyst til at sidde på en café og nyde et glas grappa eller vin og føle sig i ét med naturen væk fra byernes larm og støj, og har man brug for at lade stilheden sænke sig over én, så er det et oplagt sted at bruge nogle timer. Eller har man lyst til at bo i en lille landsby og føle sig en lille smule italiensk, mens man sidder på en Tana d’Orsa og nyde lækker italiensk mad sammen med gode vine og udsigten over Varese Sø – så er Borgo di Mustonate også oplagt. Og er man heldig, så vil man kunne se hestevogne, der ofte om sommeren kører rundt i landsbyen med en kusk, der smilende hilser på alle på sin vej. Historien er, at kusken faktisk er ham, der ejer hele Borgo di Mustonate – og det er ham, der har sørget for renovering og istandsættelse af alle huse i landsbyen, hvilket har taget ham over 10 år. Personligt mener jeg, at han må være overordentlig tilfreds med resultatet, da det er et helt unikt smukt sted ikke mindst takket været kombinationen af at have bevaret det landlige med det mere moderne uden at gå på kompromi med kvaliteten. Bestemt et besøg værd!

 

 

2 Replies to “Borgo di Mustonate”

  1. Det lyder da som et fantastisk sted Charlotte!

Skriv et svar

Dansk Dansk English English Italiano Italiano